Books / fiction for children / romaner

Drik ud, morfar!


Description


Ved hjælp af flyveørerne har morfar engang set Sahara fra oven. Han så også en udslidt kamel, og nærmest på supermandmanèr fik han ledt vand hen til det stakkels dyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 2003

By

By

Helle Andersen (skole)

d. 3. Sep. 2003

Det er en bagende varm sommerdag, hvor seriens sædvanlige hovedpersoner Line og morfar daser i haven og snakker om, hvor vigtigt det er at drikke vand, når det er varmt. I et blad ser Line et foto af en kamel fra Sahara, og hermed har morfar stikordet til endnu engang at åbne for skatkisten af fortællinger fra sine unge dage; de fantasifulde løgnehistorier, som Line elsker at høre og kommentere. Engang på ferie i Sahara ville morfar ud og opleve ørkenen. Han satte fart på sine store flyveører, og et sted opdagede han en udmattet kamel, der var faldet om i ørkensandet. Dens pukler var tomme, og dens beduinejer piskede løs på den. Morfar fandt hurtigt en oase, blæste sand væk og ledte vand hen til kamelen, så den som vist på forsiden stolt kunne rejse sig med fyldte pukler. En veldrejet historie inde i historien om morfar og Line. Hyggesnak mellem de to åbner og slutter bogen, og den spændende morfarhistorie er midt i. Der er fem overskuelige kapitler, korte hovedsætninger, højst fem ord pr linje og en læsevenlig typografi. Den Lille Dingo er nr 11 i rækken og stadig glimrende læsning til begynderlæseren. Og Kirsten Raagaards billeder er herlige. Forfatter og illustrator får virkelig ægte fortælleglæde og humor til at gå op i en højere enhed.