Driver dug, falder regn

Hvert årti har haft sin udgave af denne roman, senest er den kommet i 1996. Omslaget fortæller, at det er en af vor tids berømteste kærlighedsromaner, og omslagsbilledet signalerer svensk hjemstavnsidyl med ungdom, der danser til spillemandens violin i den lyse nat mellem birkestammerne. Jeg synes faktisk ikke det udelukkende er den 'bondetrivi', som man kunne tro; det handler fx om fordomme, om overtro, om det næsten utilgivelige i at krænke familiens ære, hvis man ikke følger det lille samfunds regler, som bl.a. omfatter arrangerede ægteskaber. Det handler om individets integritet, om at turde sige fra og være tro mod sit hjerte. Historiens hovedfigur er den viljestærke Marit, datter af Germund, som i sin ungdom blev forladt af sin trolovede til fordel for spillemanden. Da Marit forelsker sig glødende i Jon, søn af Germunds ekskæreste og den unge violinspiller, er alle muligheder for en dramatisk historie til stede. Kan vi som formidlere 'sælge' denne roman til moderne læsere, har de en mulighed for at møde sensualitet, glød, naturromantik, action og helt regulær og gedigen spænding, som nok kan matche vores årtusindes tju-bang-trivi. Fortælleteknikken fejler ikke noget, en rigtig 'cliff-hanger' er slet ikke et moderne fænomen.

Read the full assessment