Ludvig og Louise besøger deres bedstemor, der har fundet et forladt badeland, hvor hendes dinosaurer kan bo. Men en lille unge falder ned i et ødelagt afløbsrør. Hvor ender den mon? For 4-6-årige.
To bøger i ny serie om to søskende, der i deres ferier besøger deres bedstemor, som i al hemmelighed udklækker og opfostrer dinosaurer. I "Dinosaurer i drivhuset" opdager Ludvig og Louise, at der er dinosaurer i bedstemors drivhus. Dinosaurerne er søde, men de er alt for store til at bo i drivhuset. Måske kan de bo i naboens have? I "Drivvåde dinosaurer" er bedstemor ved at udklække en plesiosaurus-unge, da Ludvig og Louise kommer på besøg. Bedstemor har fundet et forfaldent og forladt badeland, hvor nogle af hendes dinosaurer bor, men plesiosaurus-ungen forvilder sig ned i et afløbsrør. I kælderen er et gammelt kort over alle vand- og afløbsrør. Måske kan de finde ud af, hvor afløbsrøret ender? Bøgerne er baseret på karakteren Madam Freudenreich, som er kendt fra den tyske forlystelsespark Europa Park i Tyskland. Med farverige illustrationer og små fakta om dinosaurer.
To billedbøger i den hyggelige ende, hvor stemningen er glad og positiv, hvor faren er minimal og hvor alt ender godt. Udover en fantasifuld historie om en bedstemor, der holder dinosaurer, krydres bøgerne med små fakta om dinosaurer.
Af andre serier om dinosaurer er fx "Dinosaurbanden", hvor Dinosaurbanden - hemmeligheden er 7. bind.