4. bog i fodboldserien "Drømme & driblinger" om drengene fra Kystby. Viktor er angriber og topscorer på Kystbys førstehold. Han er bare den bedste, og da han bliver udvist i kampen mod FCØ bliver han rasende, men han opdager også nye muligheder. Letlæsning til drenge og piger fra 9 til 11 år.
Viktor har scoret 4 mål for Kystby og han er ikke til at skyde igennem. Han er bare den bedste, og de 20 kr. han får af sin far for for hvert mål er helt i orden. Det synes han selv, men hverken holdkammeraten Simon eller hans søster, Maria er helt enige med ham, og i udekampen mod FCØ får han noget at tænke over. Det går helt anderledes end det plejer. Det er møgvejr, dommeren er urimelig, FCØ-spillerne er kæmpestore, Viktor får en udvisning og scorer ingen mål, men det er hans oplæg og Adams hovedstød, som afgør kampen. Den kamp har lært Viktor noget nyt om at være en del af et hold. Lix-tallet er 15 og historien er sat med korte linjer. Dobbeltord er forsynet med delestreger og Mikkel Straarup Møller har illustreret med farvetegninger.
En god historie om at være en del af et fodboldhold, og om at være under pres. Tegningerne understøtter stemningen i historien.
Der er mange gode bøger om fodbold: For det første de andre bøger i serien "Drømme og driblinger". Desuden serierne "Ørnene", "FC Mezzi" og "Mål".