Der var engang en prinsesse, som absolut intet privatliv havde. Bare hun slog en prut, kom det i avisen, og ikke engang sine drømme, kunne hun have i fred. Da aviserne ikke kunne få at vide, hvad drømmene handlede om måtte de digte, gætte eller spørge eksperter i fup og svindel. Til sidst blev det prinsessen for meget og hun smækkede med døren og forlod kongeriget, så hun kunne have sine drømme i fred. Foruden at ligne en satire over vores eget presseforfulgte kongehus er dette først og fremmest en uhøjtidelig gang underholdning bygget over den gode gamle eventyrskabelon, men med et par underfundige små justeringer. Således er prinsessen og hendes far sorte, mens resten af folket er gennemsnits-lyserøde danskere, og det gamle kongehus er fyldt med moderne bekvemmeligheder, som gameboys, computere og tv. Illustrationerne er en særegen kombination af maleri og markante konturtegninger. Figurerne er skæve typer - lidt groteske og temmelig skøre. Stilen i både tekst og billeder er balladeagtig, skæg og forvreden. Men der er en kerne af alvor i fjollerierne, og selv børn i 4-5 årsalderen vil forstå, hvorfor prinsessen får for meget af den sensationshungrende offentlighed.