Books / fiction / science fiction

Drømmer androider om elektriske får?


Description


Science fiction. Året er 1992 og jorden er forurenet af radioaktivt støv efter en altødelæggende krig. Rick Deckard får til opgave at eliminere syv bortløbne androider, der alle ligner mennesker til forveksling. Det bliver en proces, der ændrer hans liv.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Bjørn Hinnerichsen

d. 19. Dec. 2018

Efter den store og altødelæggende krig er det lykkedes mennesket næsten at udrydde både sig selv og alt levende liv på jorden. Hvad gør man så? Man skaber kunstigt liv f. eks. elektriske får som kæledyr og androider (menneskelignende robotter) til selskab og tjenere. Men hvad sker der, hvis den forfinede teknologi skaber så vellignende androider, at de ikke længere er til at skelne fra det levende menneske, og de så dræber sine herrer og forsvinder ud i de affolkede byer? Man jager dem ! Det er denne jagt og problematikken om hvor grænsen mellem det kunstige og ægte liv går, Dick bl. a. behandler i sin fantastisk spændende og velskrevne bog. Der gives ingen entydige svar, og læseren svinger skiftevis mellem tro og tvivl, indtil den sidste side er vendt. Faktisk er der ingen ende på de lovord, jeg ønsker at give bogen med på vejen: Den er simpelthen indbegrebet af al god sf og fortjener den størst mulige udbredelse i bibliotekerne.


The libraries' assessment

d. 8. May 2014

By

By

Christine Christensen

d. 8. May 2014

Denne dystopiske science fiction, henvender sig til læsere, der ynder filosofiske og tankevækkende klassikere med mange tekniske detaljer og termer, der ikke eksisterer i vores virkelighed.

De fleste kender Ridley Scotts film Blade runner fra 1982, mindre kendt er filmens litterære forlæg fra 1968, sidst udgivet på dansk i 1993. Bogen foregår i 1992. Jorden er forurenet af radioaktivt støv og næsten alle dyrearter er uddøde, så almindelige mennesker må tage til takke med kunstige husdyr. Prisejæger Rick Deckard får til opgave at eliminere 7 bortløbne androider, der alle opfører sig som og ligner mennesker til forveksling. Det bliver en process, der ændrer hans liv og får ham til at tænke over, hvad der er ægte og hvad, der er falskt, og om det er nødvendigt at udøve vold mod sin egen identitet, for at opnå det man ønsker. Sprogligt er romanen præget af mange tekniske termer og udtryk, som ikke findes, en kombination, der til tider hæmmer forståelsen og historiens flow.

Philip K. Dick har haft stor betydning for science fiction-genren. Han kan bruges på linje med samtidige forfattere som Isaac Asimov, John Campbell og vores egen Niels Nielsen.

Dystopien og den grundlæggende diskussion af virkeligheden og menneskets moral vil tiltale læsere af klassisk science-fiction litteratur. Den filosofiske tilgang og den springende stil kræver dog en koncentreret læser.


Kristeligt dagblad

d. 7. July 2014

By

By

Lars Christiansen

d. 7. July 2014


Weekendavisen

d. 28. May 2014

By

By

Søren Staal Balslev

d. 28. May 2014


Jyllands-posten

d. 21. Dec. 1973

By

By

Fl. Chr. Nielsen

d. 21. Dec. 1973


B.T.

d. 15. Jan. 1974

By

By

E. Chr. R. Bernhardsen

d. 15. Jan. 1974