Selvbiografien kan læses af alle, der holder af gode biografier, idet bogen både er en personlig skildring og et godt tidsbillede fra 1940'erne til 1978.
Som datter af den navnkundige litteraturredaktør Jens Kruuse fik forfatteren Charlotte Strandgaard megen kulturel bagage med hjemmefra, men der var også skygger og tavshed. Det sanselige barn fornemmede det usagte, der grundlagde en tilbagevendende angst. Bogen er delt op i korte kapitler med hver sin pointe. Det gør bogen nem at læse, og man bliver nysgerrig på, hvad der dannede og formede forfatteren. Strandgaard har nået mere end de fleste. Hun var engageret i politik, kvindebevægelsen og bevægede sig i flere kunstnermiljøer. I 1965 debuterede hun med en digtsamling, og siden blev det til romaner og debatbøger, der fik et stort publikum. Der er en fin balance mellem de personlige oplevelser og skildring af en spændende tid, hvor normer og samfund var i opbrud. Sort-hvide fotos.
B. Hansen: En køn historie, 2004, B. Gram: Fisk uden cykel, 2010 og S. Giese: Med verden i lommen, 2010 er også gode biografier af kvinder fra samme generation.
Det er en velskrevet selvbiografi om et realiseret kvinde- og kunstnerliv, hvor skyggerne er med. Forvirringen af at bevæge sig i forskellige miljøer er skildret levende og bevægende. Ikke mindst giver bogen et interessant tidsbillede fra 1940'erne til 1978, så derfor er bogen let at formidle til dem, der ønsker indsigt i tiden eller selv har været en del deraf.