Larry drikker for meget og bliver en dag skyld i en ulykke, som får stor indflydelse på hans liv og ændrer hans forhold til andre mennesker. For læsere af afrikansk samtidslitteratur og andre, som ønsker en letlæst roman om et alvorligt emne.
Vi følger kenyanske Larry, som hader sin far og drikker for meget. Jeg-fortælleren beretter i romanen også om forskellige, kortvarige seksuelle forhold til kvinder. Hans alkoholproblem ødelægger dog stille og roligt også hans karriere, og han får svært ved at indgå i forhold til andre mennesker. En dag kører han i beruset tilstand ind i en skolebus, det er lige ved at koste pigen Malkia livet. Herefter hjemsøges han af voldsomme samvittighedskvaler og kommer på afvænning. Men er der håb for Larry? Jackson Biko bidrager til forskellig tidsskrifter i Kenya og er også kendt som blogger. Dette er han debut som romanforfatter.
Bogen berører nogle vigtige emner om forholdet mellem børn og forældre og alkoholisme i den kenyanske middelklasse, men romanen har nogle litterære mangler. Fx formår forfatteren ikke at skabe identifikation mellem denne læser og Larry, hvorfor det er svært at blive berørt af fortællingen.
Mange forfattere med afrikansk baggrund er braget igennem den litterære lydmur i Vesten med bestsellers, der typisk behandler mødet mellem afrikansk, amerikansk og europæisk kultur, fx Chimamanda Ngozi Adichies AmericanahGå væk, Ghana og Taiye Selasis Gå væk, Ghana. Biko synes i højere grad at skrive til et afrikansk publikumMange forfattere med afrikansk baggrund er braget igennem den litterære lydmur i Vesten med bestsellers, der typisk behandler mødet mellem afrikansk, amerikansk og europæisk kultur, fx Chimamanda Ngozi Adichies Americanah og Taiye Selasis . Biko synes i højere grad at skrive til et afrikansk publikum.