Books / fiction / roman

Druknet


Description


Da Ea går på efterløn vokser hendes alkoholmisbrug, og med støtte fra sin mand påbegynder hun flere behandlingsforløb. Langsomt kæmper hun sig hen mod en tilværelse uden et misbrug.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. July 2018

By

By

Michael Linde Larsen

d. 26. July 2018

En roman til personer som har, eller har haft, berøring med alkoholisme. Med afsæt i egne erfaringer beretter forfatteren om et liv med hang til de våde varer og et efterfølgende behandlingsforløb.

I fiktiv form fortælles historien om Ea, der er gået på efterløn, men efterhånden mister kontrollen over sit liv i takt med indtaget af større og større mængder alkohol. På sidelinjen står hendes mand Thor magtesløs og desperat. Efter flere voldsomme episoder, og pres fra manden, indleder hun et behandlingsforløb. Her møder hun andre alkoholikere og kommer langsomt til en afklaring og forståelse af sit eget misbrug. Der er en oversigt over rådgivnings og behandlingstilbud bagerst i bogen.

Bogen sætter sig lidt mellem to stole i sin blanding af en skønlitterær roman baseret på forfatterens ret konkrete oplevelser. Romanen fremstår ikke overbevisende som et litterært produkt. Men med sin autencitet og førstehåndsberetning fra en tørlagt alkoholiker, kan den anvendes som et stykke brugslitteratur inden for emnet alkohol.

Toyotanotaterne af Kim Karmark er et bedre eksempel på en nyere roman med litterære kvaliteter, der beskriver alkoholens virkninger og konsekvenser.