"[Shame er] klar med en toer, og det er, som om bandet, i samarbejde med producer James Ford (...) har besluttet at gå i en mere eksperimenterende og skævere retning. Det må siges at være lykkedes - resultatet er bare mindre heldigt ... Melodierne er mindre vigtige på Drunk Tank Pink - de enkelte instrumenter får lov til at gøre deres egen ting og virker hen over hele albummet, som om de spiller mere i trods end i takt (...) og selvom Mark E. Smith ikke var berømmet for at have skrevet stilrene popsange, virker Shames anden version af hans musikalske arv bare endnu mere ufokuseret og rodet ... Det (...) lyder som et postpunkband, der smider deres instrumenter ned af en vindeltrappe".