Music / rock

Drunk tank pink


Reviews (4)


Gaffa [online]

d. 15. Jan. 2021

By

By

Kristian Bach Petersen

d. 15. Jan. 2021

"[Shame er] klar med en toer, og det er, som om bandet, i samarbejde med producer James Ford (...) har besluttet at gå i en mere eksperimenterende og skævere retning. Det må siges at være lykkedes - resultatet er bare mindre heldigt ... Melodierne er mindre vigtige på Drunk Tank Pink - de enkelte instrumenter får lov til at gøre deres egen ting og virker hen over hele albummet, som om de spiller mere i trods end i takt (...) og selvom Mark E. Smith ikke var berømmet for at have skrevet stilrene popsange, virker Shames anden version af hans musikalske arv bare endnu mere ufokuseret og rodet ... Det (...) lyder som et postpunkband, der smider deres instrumenter ned af en vindeltrappe".


Soundvenue

d. 15. Jan. 2021

By

By

Kjartan F. Stolberg

d. 15. Jan. 2021

"De har aldrig lydt bedre end her. Et eller andet sted er Shame det samme fremragende band, de altid har været - men det har aldrig før været så let at høre, hvor dygtige de er ... Shames produktion er blevet skarpere, hvilket blot får deres vidunderligt katarsisfyldte og musikhistorisk velorienterede postpunk til at ramme endnu kraftigere".


Jyllands-posten

d. 14. Feb. 2021

By

By

Kasper Schütt-Jensen

d. 14. Feb. 2021

"britiske Shame, som allerede på det lovende debutalbum 'Songs Of Praise' (2018) serverede charmerende popsange i støjrockede produktioner. Nu er Shame tilbage, med albummet 'Drunk Tank Pink', et album inspireret af den aktuelle selvisolation ... bandets sangskrivning har udviklet sig kolossalt siden den tre år gamle debut".


Information

d. 20. Jan. 2021

By

By

Ralf Christensen

d. 20. Jan. 2021

"[Sydlondon-kvintetten Shame's] andet, fremragende, hyperenergiske album Drunk Tank Pink (...) er et forunderligt, forrygende anderledes dyr end Shames debutalbum Songs of Praise. Den lidt for monokrome postpunk på debuten er her blevet erstattet af mangfoldighed. Især takket være en ekstremt rytmebevidst tilgang, der sender bandet i en lang bue uden om de firefjerdedeles bundgarnspæle på forgængeren ... Hvis du kun skal høre én rockplade i år, kunne det godt være denne. Jeg ved det. Det er tidligt at sige den slags. Men jeg vover - stadig forpustet - pelsen".



Information and editions