Books / fiction / roman

Dryppende glorie


Description


Når parforholdet har sat driften på stand-by, blomstrer sindets kringelkroge op. I surrealistiske ordstrømme spiddes voksenlivet, så spidserne af kønsorganerne sitrer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2013

By

By

Allan Thomsen Volhøj

d. 23. Apr. 2013

Til læsere af bøger der eksperimenterer med det surrealistiske. En surrealistisk bog om voksenlivets virkelighed og fantasi.

Når parforholdet har sat driften på stand-by, blomster sindets krinkelkroge op. I surrealistiske ordstrømme spiddes voksenlivet, så spidserne af kønsorganerne sitrer. Hjernen kører på maksimal kapacitet, når man læser denne bog skrevet af Anders Jørgen Mogensen. Bogen tager udgangspunkt i en mand ved navn Anders, der er midt i et parforhold. Her beskrives i et rasende tempo feberdømme om seksuel frustration og kønsorganernes selvstændige liv. Abstraktionsniveauet er højt i bogen og mange beskrivelser er så surrealistiske, at det er svært at følge med. Mogensen har før skrevet flere børne- og ungdomsbøger, de fleste af dem har også surrealistiske træk. Det er ikke bøger der trækker mange udlån, men de er ikke mindre interessante. Mogensen er også bagmanden bag den fine børnebog og cd Grønflammeskoven fra 2011.

Der er ikke umiddelbart andre bøger der ligner Mogensens bog, men forfattere som Preben Major Sørensen, Birgit Munch og Knud Holten kommer i tankerne, forfattere Mogensen selv er inspireret af. Har man læsere til de forfattere, vil denne også falde i deres smag. Desuden får man også tegneserier og graphic novels af Robert Crumb og Charles Burns i tankerne, når man læser Mogensen.

En fin, men svært læst, bog der får hjernen til at tabe pusten med de fantasifulde og surrealistiske fortællinger.