»Første, selvstændige del af en fortælling om en drengs udvikling på Vesterbro«. Peter Eje er som kammeraten Kristian født i 1931, men han indvandrer til København fra Fyn sammen med sin morog to ældre søstre. Faren, der er rejst i forvejen for at finde et job, rammes af arbejdsløshed, tar til søs, blir planter på Sumatra og vil have moren og Peter derud, når P. søstre erkonfirmerede. 2. verdenskrig sætter en stopper derfor. - Vi følger P.s opvækst på grænsen til Søndermarken: ». .og vi var lykkelige, fordi disse mennesker lukkede os ind i de rum, der var deres,uden at vi så meget som behøvede at banke på..«. Som sædvanlig er Riel god i situations- og miljøbeskrivelsen, og den tendens til at romantisere - som er hans svaghed - realiteterne, er gansketydeligt afdækket flere steder i handlingsforløbet. Bevidst, »udviklingen« dækker 1931-46. Faderen meldes savnet i 1945. Tidskoloritten 40-45 er svag, men begrundet, fordi omverdenen overvejendeskildres gennem drengens øjne. Trodsden lidt søgte »du-stil« vil bogen få mange læsere i alle bibliotekstyper. PS. Ungermann har tegnet omslaget. R. er først og fremmest »underholdningsforfatter«- men notabene underholdende - for læserne.