Books / nonfiction

Du kan blive iværksætter : inspiration og træning til at begynde eget firma


Description


Forfatterens erfaringer er samlet i 210 punkter om iværksætteri for kommende eller nuværende iværksættere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2009

By

By

Alma Lind Jensen

d. 10. Sep. 2009

Bogen er for den, som overvejer at springe ud som selvstændig eller vil styrke sine evner til at blive selvstændig. Den kan også bruges, hvis man allerede er i gang med eget firma, men mangler overblik.

John Larsen havde været lønmodtager indenfor for forskellige brancher gennem en årrække, før han for 10 år siden tog springet som selvstændig. I de forløbne år har livet ændret sig for ham, og han har ændret sit virksomhedsengagement. I dag ser han sig i stand til at rådgive andre i iværksætteri. Hans erfaringer og indsigt har han samlet i bogen i 210 punkter, som man kan uddrage sin egen indsigt af eller bruge i en aktiv proces. Bogen giver rigtig mange praktisk anvendelige værktøjer - en del af dem i form af skemaer til udfyldning optrykt i bogen. Den ville dog have vundet ved en indholdsfortegnelse til at åbne og skabe overblik. Derimod er der et veludbygget register bag i bogen.

En ny bog om iværksætteri er velkommen. Vi skal tilbage til 2007 siden sidste iværksætterbog med inspirationsbogen Big business og til 2006 for en praktisk orienteret bog Iværksætterbogen.

Inspirations- og praktisk anvendelig bog for kommende eller nuværende iværksættere. Bogens struktur er lidt vanskelig at se, men forfatterens engagement bærer bogen.