Hvis man gerne vil lære at strikke og opleve glæden og tilfredsstillelsen ved et strikketøj, kan denne bog være en hjælp til at komme i gang, hvad enten man er ung eller voksen.
Forfatteren er læreruddannet og underviser bl.a. i at strikke. I denne bog inviterer hun indenfor i garnets verden, hvor der er rart at være, og man hviler i sig selv. Når man skal i gang med at strikke, gælder det om at begynde med en succesoplevelse og med 6-7 grundteknikker, kan man komme langt. I bogen bliver der henvist til nettet, hvor forfatteren har lagt instruktionsvideoer til teknikker, som den uprøvede strikker vil have gavn af at kunne. Herefter følger 18 opskrifter, som går fra meget nemme til lidt sværere. Der er opskrifter på små sjove ting som fx pynt, legetøj, tæpper, puder, halsedisser og pandebånd.
Sympatisk strikkebog, som opfylder sit formål om at hjælpe nybegynderen i gang med at strikke. Videoer og tekst fungerer udmærket, men bogens layout er ikke helt i øjet. Fotografierne er uskarpe og farvetonen gråt i gråt.
De findes andre og umiddelbart mere inspirerende strikkebøger for begyndere, fx: Lær at strikke!Lær at strikke, elsk at strikkeStrikkeskole, Lær at hækle, elsk at hækle og StrikkeskoleDe findes andre og umiddelbart mere inspirerende strikkebøger for begyndere, fx: Lær at strikke!, Lær at hækle, elsk at hækle og StrikkeskoleDe findes andre og umiddelbart mere inspirerende strikkebøger for begyndere, fx: Lær at strikke!, Lær at hækle, elsk at hækle og .