Den posthumt udgivne biografi om Henrik Stangerup er uomgængelig, hvis man vil se hans person, forfatterskab og film i et nyt lys. I biografien er der også et hav af mere eller mindre pikante og flatterende historier om kendte kunstnere o.a. fra bohémelivet i København fra 1970'erne og senere. Den litterære sladder har i hvert fald appel til dem, der kan huske de nu mange afdøde personer.
J. Moskvitin (1938-2005) tegner et ømt portræt af vennen Henrik Stangerup (1937-1998) i en biografi, der blev skrevet i 1999. Lindhardt & Ringhof fandt alligevel bogen for kontroversiel, og den bliver altså først udgivet nu. Vi følger det mangeårige venskab gennem natlige vandringer, drukture, samtalelege, gavtyvestreger og de mange bog- og filmprojekter, hvor filmen om Erasmus Jorden er ikke flad blev en stor fiasko. Ikke mindst kvinderne Lotte Tarp og senere Susanne Krage er et kapitel for sig. Også Elsa Gress' "Decenter" på Møn bliver udleveret. Der er namedropping i lange baner, men man får en sjælden indsigt i Stangerups karismatiske og labile personlighed, hvor alkohol var en sikker stimulans.
N. Martinov: Henrik Stangerup, 2003 er en grundig biografi om Stangerups værk og liv.
Moskvitin og Stangerup var sjælebrødre og skæbnefæller, og derfor bliver den velskrevne biografi om personen og kunstneren Stangerup med litterær sladder også et portræt af musikeren og skribenten Moskvitin.