Et feministisk manifest af influencer og aktivist, Florence Given. Bogen kan læses af alle med interesse for fjerdebølgefeminisme.
Modtageren af Cosmopolitans "Årets influencer" 2019, Florence Given, har skrevet denne bog om feminisme. Hun er også illustrator, og bogen er spækket med hendes særlige 1970'er-agtige streg og tekst. Bogens lange introduktion undersøger begrebet "skønhed" som valuta, selvværd og objektivisering gennem en dialog mellem forfatterens yngre og ældre jeg. Forfatteren agiterer for feministisk tankegang, og for at få kvinder til at gribe rattet i deres eget liv, med alt hvad det vil koste at tabte relationer. Forfatteren viser, at der i feminismens kølvand også følger en vækkelse omkring race, klasse og seksualitet. Bogen handler i store træk om at stoppe med at behage andre, og er samtidig også en opfordring til ikke at kritisere andre mennesker.
Intens, ultrafeministisk og interessant bog om at se bort fra samfundets normer omkring kvindens plads og kvindelighed. Florence Given skriver fremragende og opildnende omkring både store og små begivenheder i kvinders liv, der fastholder dem i en patriarkalsk kvindeopfattelse.
Bogens budskab minder en del om Kunsten at være kvinde.