Books / fiction for children / pegebøger

Du store vide verden


Description


Pegebog helt uden tekst med klare farvefotos og kraftige papsider. Vi følger en dreng og en pige derhjemme. De bader, tager tøj på, spiser, bager, leger inde og ude, og til sidst er det godnat.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Feb. 2004

By

By

Bo Knudsen

d. 10. Feb. 2004

Lækker pegebog helt uden tekst for de ca. 1-2-årige. Med sine kraftige papsider og klare farvefotos vil den ikke samle støv i pegebogskrybben ret længe ad gangen. Vi følger en pige og en dreng på ca. 2 og 3 år i deres dagligdags gøremål. I bad, tøj på, lege inde og ude, spise, bage og til slut godnat. Der er ingen voksne på billederne. På alle venstresider er der 3-4 fritskårne fotos af ting, man kan finde på det større billede på højresiden. Vel at mærke fotograferet fra en anden vinkel, så der stilles krav til iagttagelsesevnen. Det er søde sommerbørn i gedigne, hyggelige omgivelser, et stort gammeldags badekar, rå plankegulve, fyldningsdøre, granitsten omkring natursandkassen. Jeg vil ikke kalde det direkte nostalgisk, men det rammer ind i moden og "tidsånden" i en stil, man genkender fra boligmagasiner og patchworkbøger. Det sidste understreget af at alle fotos er sat op på en baggrund af ternet og småblomstret stof. Meget indbydende uden at det kammer over og bliver for meget. Eneste indvending er titlen Du store vide verden, for det er altså det helt nære og mest dagligdags, der skildres. Men det er en bagatel. Dette er fotografens børnebogsdebut.



Information and editions