Books / fiction / roman

Du var borte : krimi


Description


David Raker lever af at finde forsvundne personer. Nu dukker hans for længst afdøde kone op. Hvem lyver; gør hun eller gør han? For læsere af psykologiske spændingsromaner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Feb. 2024

By

By

Lone Krøgh

d. 2. Feb. 2024

David Raker lever af at finde forsvundne personer. Nu dukker hans for længst afdøde kone op. Hvem lyver; gør hun eller gør han? For læsere af psykologiske spændingsromaner.

For ni år siden døde Rakers højtelskede kone Derryn af kræft efter et langt sygdomsforløb. Han savner hende stadig, og deres hjem i London er fuld af minder. Nu hævder en kvinde over for politiet, at hun er Derryn. Hvordan kan denne kvinde i udseende og væremåde ligne Derryn så meget? Og hvordan kan hun have kendskab til private hemmeligheder? Raker ved, at Derryn faktisk er død. Eller er hun? Han bliver i tvivl om sin forstand, samtidig med at han bliver udsat for politiets mistanke og efterforskning. Raker forsøger at finde sandheden og bliver viklet ind i et virvar af løgne og grusomheder. Det er niende bind i serien med David Raker, og den kan læses uafhængigt af de foregående.

Intens og velturneret spændingsroman, der begynder aldeles overrumplende. Plottet er vidtforgrenet og kompliceret for både David Raker og læseren, men efterhånden bliver der en slags mening i galskaben. I passager er det en anden, end Raker, der fortæller. Først er det lidt forvirrende, senere bliver det ubehageligt og næsten truende.

Kan sammenlignes med forfattere som John Harvey og Ian Rankin.