Den svenske tegner Nina Hemmingsson tager her forskellige situationer fra hverdagslivet som kvinde under kærlig og kulsort behandling. Til læsere af satirisk humoristiske graphic novels og tegneserier.
Hverdagslivet med de almindelige og de absurde situationer og dem imellem, tegnes, udstilles og tages under kærlig behandling her i ironien, satiren og humorens kulsorte navn. Med fokus på at være kvinde køres alle mulige og umulige situationer lige fra kærlighed, mænd, kvinder, dates, depression, fordomme, usikkerhed, stort set alt gennem en absurd sarkastisk maskine og vender dem på hovedet, før de bliver spyttet ud og ender i disse tegneseriestriber.
Befriende, grovkornet, sjovt og livsbekræftende ironiserende tegneserie, der spidder mange af vor tids ofte navlepillende problemstillinger og udstiller dem på en på en og samme tid hjertevarm og ætsende måde, der sammen med de grove og uskønne tegninger, gør at man ikke kan undgå at blive i godt humør og grine lidt af sig selv, samtidig med at man griner af indholdet.
Minder om tegneserien Nemi. [Bind 1] selvom tegnestilen er en andenNemi. Bind 1.