Dublinfolk

Dubliners blev udgivet 1. gang 1914 - altså to år før Portrait of the Artist as a Young Man og 18 før mesterværket Ulysses. Men de rummer allerede elementer af de senere værker.Dublinfortællingerne kan man læse som realistiske små historier med (psykologiske) portrætter af Dublinfolk, og også læst sådan er de en række perler. Men de er også 'fortræning' til Ulysses sådanat forstå, at Joyce her lærte sig at skabe dette krystalklare øjebliksbillede, der i Ulysses forlænges så svimlende bagud i tid og rum. Og mange af disse Dublinfortællinger rundes af med etsymbolsk billede, der rækker langt ud over handlingen, ikke mindst i samlingens afsluttende historie 'The Dead', en titel, der jo rummer både ental og flertal, en dobbelttydighed, den danskeoversætter ikke kan få med. I sin stadig udmærkede oversættelse fra 1942 kaldte Ove Brusendorff historien 'Den døde', mens Anne Marie Bjerg kalder den 'De døde' - og derved netop peger på dettevidere perspektiv, der ligger i fortællingensslutbillede. AMB har kunnet basere sin oversættelse på Don Giffords annoterede udgave, 1982, og det føles at have været en fordel. Så nu er dissepragtfortællinger altså tilgængelige igen i en tidssvarende oversættelse. Nye Joycelæsere (og kommende Ulysseslæsere) kan begynde her!.

Read the full assessment

Mennesker i Dublin er som mennesker andre steder, og i disse noveller fortælles hvorledes: hvis verden og omgivelserne får magten over én, må man for enhver pris forsøge at bryde ud ... Åh, nej, James...

Read review