Litterært essay af den spanske poet, dramatiker og forfatter Federico Garcìa Lorca (1898-1936). Oplagt for dig som er interesseret i litteratur og den rige spanske kultur.
Essayets emne er det svært oversættelige spanske begreb "duenden", som bedst kan sammenlignes med danske ord som "charme, karisma, magi og nådegave." Om det flygtige begreb skriver Lorca bl.a.: "Over hele Andalusien, fra Jaén-klippen til Cadiz ́konkylie, taler folk altid om duenden og genkender den instinktivt, der hvor den dukker op." Lorca citerer en sanger med ordene: "Når jeg synger med duende, kan ingen nå mig" og en danserinde genkender duenden i et stykke musik af Bach. Lorca lader også den tyske filosof Goethe (1749-1832) definere duenden, da Goethe taler om den italienske violinist Paganini (1782-1840): "En mystisk kraft, som alle kan føle og ingen filosof kan forklare." Essayet er oprindeligt skrevet af Lorca i 1930 på Cuba som et oplæg til et foredrag. Bogen har noter af Leif Ebbesen, som også har nyoversat. Der er litteraturhenvisninger og illustrationerne er Lorcas egne småtegninger.
En litterær perle, der er relativ nem at læse, med et velgørende poetisk antrit som vækker mange tanker om litteraturens og kunstens magi. Og de rige noter er et stort plus, når du forsøger forstå forfatterskabet og fornemme duenden.
Af Lorca fx også De døde har vinger af mosTroldmanden fra Granada og om forfatterskabet Troldmanden fra GranadaAf Lorca fx også De døde har vinger af mos og om forfatterskabet .