Books / fiction / roman

Dukkehuset


Description


Året er 1903 og Emilie Lockert er vendt hjem fra Paris for at forsones med sin familie i den lille norske bygd, Røsvik. Men er familien klar til at afsløre de hemmeligheder, som har været skjult i mange år? Historisk familiedrama for alle, der kan lide slægtsromaner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. June 2023

By

By

Maria Sjøblom

d. 9. June 2023

Året er 1903 og Emilie Lockert er vendt hjem fra Paris for at forsones med sin familie i den lille norske bygd, Røsvik. Men er familien klar til at afsløre de hemmeligheder, som har været skjult i mange år? Historisk familiedrama for alle, der kan lide slægtsromaner.

Der er sorg på Lockert-gården i Røsvik. Først har faderen været ramt af sygdom, og moderen er tynget af Emilies skandaløse liv i Paris. Emilie og hendes forældre skiltes som uvenner og hun er ikke engang sikker på, om hun er velkommen i sit barndomshjem. Men hun er fast besluttet på at få talt ud med sin søster, så de sammen kan konfrontere den forfærdelige hemmelighed, de begge har båret på i alt for mange år. Emilie vil også konfrontere sin far, som for 17 år siden tog et skæbnesvangert valg på hendes vegne. I det mindste har hun sin redningsmand fra den dramatiske sejlads, Aksel Ludvigsen, ved sin side.

Fin efterfølger til Madame Blonde Det er befriende, at Emilie Lockert vover at konfrontere fortidens synder og ødelæggende løgne. Alt falder dog ikke på plads endnu og en åben slutning peger frem mod næste og sidste bind i serien.

Har du allerede læst Katrine Wessels mange romaner, kan du i stedet kaste dig over Lars Myttings Søsterklokkerne.