Books / fiction for children / sjove bøger

Dumme Donald bygger en mur i børnehaven


Description


Donald er begyndt i Bo og Bellas børnehave. Donald vil bestemme alt og bygger en mur af puder, så de små børn ikke tager legetøjet. Han synes, de andre børn er dumme, men er det sjovt at lege alene?

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 11. Feb. 2019

By

By

Marianne Agger

d. 11. Feb. 2019

Ny bog om søskendeparret Bo og Bella, hvor hovedpersonen dog er en anden. Nemlig "Dumme Donald", der er ny i børnehaven. Bogen kan læses som almindelig billedbog for de 3-6-årige, mens større børn og voksne kan bruge den som politisk satire.

Donald bor i det hvide hus, og han er begyndt i Bo og Bellas børnehave. Donald synes, de andre børn er dumme. Han gider ikke synge deres sange, og han bygger en mur af puder, så de små børn ikke kan tage legetøjet. Donald spiser alle bollerne, og han slukker ikke lyset efter sig. Han vil bestemme alt, men finder ud af, at det ikke er så sjovt at stå udenfor fællesskabet. Svenske Måns Gahrton og Amanda Eriksson har lavet fem andre bøger på dansk om Bo og Bella.

Det er uden tvivl en bog, der vil få meget opmærksomhed. Mest fra voksne, der med det samme forstår, hvem "Dumme Donald" er en parodi på. Det er en politisk satire for voksne, og en fortælling for børn om en dreng, der ikke er som de andre og som har svært ved at indgå i fællesskabet. Her er basis for samtaler om relationer mellem mennesker, opførsel, empati og respekt for hinanden og vores verden. Tegningerne er lige så vigtige som teksten, og de måbende børn og voksne, der omgås Donald, siger det hele.

Der findes ikke andre billedbøger med samme politiske undertone, men Anton er den "sejeste" handler fx også om udfordringer i børnehaven.


Kristeligt dagblad

d. 20. Feb. 2019

By

By

Damián Arguimbau

d. 20. Feb. 2019


Information

d. 1. Mar. 2019

By

By

Kamilla Löfström

d. 1. Mar. 2019