Books / fiction for children / romaner

Dværgland

Del 1 of Ulvs rejse

Description


Ulvs landsby er blevet brændt ned og hans lillesøster bortført. Han må ud for at finde hende. Undervejs møder han mærkelige væsner og mange farer.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Feb. 2009

By

By

Mads Overmark

d. 18. Feb. 2009

Bogen henvender sig til børn i 3.-5. klasse, fra 10 år, og kan anvendes som fritidslæsning, en del af et læsekursus, genrelæsning og til højtlæsning. Svage læsere i 6. klasse kan også have glæde af den.

Forfatteren har blandt andre skrevet og illustreret serien Heltesagn. Dværgland er første del af en serie som foregår i et oldtidsmiljø og handler om drengen Ulvs søgen efter sin lillesøster. Hun er den eneste overlevende af Ulvs familie, efter hans boplads er blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd. På rejsen møder han et dværgfolk og redder en af dem fra en dødsdom ved tage ham til ejendom. De bliver senere taget til fange af et krigerisk bjergfolk og må flygte med ulvelignende væsner i hælene. Så der er gang i sokkerne fra begyndelse til enden. Bogen er fyldt med farveillustrationer lavet af forfatteren. De er smukke, stemningsfyldte og dramatiske og tilføjer fortællingen en ekstra dimension. Forsiden viser Ulv og hans følgesven der bliver jagtet af agressive "Bjergwolfer". Forfatteren har en meget karakteristisk stil, som fans af tidligere serier nemt kan identificere.

Materialet minder meget om den tidligere nævnte serie.

En rigtig spændende fortælling som vil finde sine fans. En velskrevet og lækker bog at få i hånden.