Books / nonfiction for children

Dybhavets hemmeligheder


Description


Om kæmpeblæksprutter, fundet af Titanic, den 400 millioner år gamle fiskeart Coelacanther og den forsvundne by i Atlanterhavet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2004

By

By

Thomas Sloth (skole)

d. 26. Feb. 2004

Dybhavet er forholdsvis uudforsket og rummer mange spændende dyr og mysterier. Denne bog, som hører til serien Utroligt men sandt, kan selvlæses fra 10 år og er velegnet til såvel lystlæsning som til emnearbejde eller fagligt læsekursus. I fire kapitler beskrives fire vidt forskellige, men interessante aspekter af dybhavet: kæmpeblæksprutten, vraget af Titanic, urfisken sølakanten samt stentårnene i "den forsvundne by". Hvert kapitel er opbygget omkring en forsker på området. På trods af at kapitlerne er korte, er områderne velbeskrevet og eksemplificeret ved små historier. Sproget er flydende og letlæst. Hvert kapitel er rigt illustreret med farvefotos, kort og tegninger som underbygger teksten. Desuden er der billeder af kilder fx første skitse af sølakanten og en avisforside om Titanics forlis. Bogen afsluttes med en række kontrolspørgsmål til læseren. Bagerst indeks og billedkildefortegnelse. Vi har andre bøger om dybhavet til målgruppen, men denne bog adskiller sig ved at beskrive fire specifikke områder - og ikke det generelle liv i dybhavet.



Information and editions