Disse 5 små Clevin-bøger, som nu genudsendes, vil være kendt af de fleste bibliotekarer, selv om de fleste måske har en fejlagtig opfattelse af deres formål og indhold. Bøgerne er fraforfatterens side klart henvendt til voksne (nok især lærere), som har den blandt voksne så udbredte skræk for at tegne. Dem tilbyder Clevin så at lære en række stereotyper, grundfigurer, som kanudbygges, m. a. o. tegning som en art skrift. Desværre må man sige, at tilrettelæggelsen ikke er særlig systematisk, hverken i det enkelte bind eller bindene imellem. Mange steder tager tegneglædenmagten fra forfatteren, som så tegner løs uden at forklare sig. Et eksempel: Flere steder tegner han cyklende personer, men i bd. 2 (om transportmidler) er det egentlig ikke forklaret, hvordan mantegner en cykel, og det er faktisk noget, som falder de fleste svært. Prøv selv! Selv om det direkte er mod bøgernes formål, kan han heller ikke dy sig for at prøve at lære læseren at tegne"rigtigt". Sigtet med bøgerne eri grunden rosværdigt, men realiseringen er diskutabel, og (børne)bibliotekarernes (min egen incl.) brug af bøgerne endnu mere diskutabel. Men så længe der ikke ermeget andet stof for "tegneanalfabeter", må man anbefale, at bibliotekerne erstatter nedslidte eksemplarer især i voksenafdelingerne. I børnebibliotekerne bør bøgerne bruges med omtanke, idet detnæppe er en god idé at lære børn, der endnu ikke er tegnehæmmede, denne form for skabelontegning.