Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Dyr i Afrika. Bind 2

Del af Fokus
Bind 2 of Dyr i Afrika

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 2013

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 9. Dec. 2013

Denne fagbog kan læses af børn mellem 8 og 11 år. Bogen er i skolesammenhænge velegnet i forbindelse med små emneopgaver eller faglige læsekurser. Derudover kan bogen også bare lystlæses af dyreinteresserede børn.

Bogen er opbygget efter samme ide som første bind af Dyr i Afrika. Bøgerne fungerer godt samlet, men kan også sagtens læses uafhængigt af hinanden. Denne bog indledes med en kort definering af de forskellige levesteder i Afrika. Dernæst fortælles om dyrene: giraf, bavian, næsehorn, væverfugl, bøffel, gepard, nilkrokodille, gnu og struds. De enkelte dyr beskrives gennem en kort grundtekst, som suppleres med faktabokse og kortmateriale. Det hele krydres med en række flotte fotos af dyrene. Det er en god letlæst fagbog for børn.

Målgruppen vil være lige så begejstrede for første bind i serien. Det vil også være oplagt at kombinere med læsning af fagbøger om de enkelte dyrearter eller bøger i serien Dyr i Afrika skrevet af Peter Bering.

En god fagbog for børn om nogle af Afrikas mange spændende dyr. Bogen supplerer samlingen godt.