"Han fronter, han disser, og han praler. Men come on, alt kan jo ikke være fryd og gammen! Havde det ikke været mere modigt og ærligt at gå linen helt ud og også rappe om, hvor kedeligt og hårdt, det sommetider kan være? Savner Jooks aldrig de lette damer? Bliver ungerne aldrig irriterende? Skændes han aldrig med konen? Det får vi aldrig rigtigt at vide. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. For selv om den slags indrømmelser for alvor havde holdt tingene ægte for Jooks, så er det - hånden på hjertet - også svært at forestille sig, at nogen ville gide at høre en plade om den slags hverdagstrakasserier. Så hellere en plade som »Dyr«, der om ikke andet rummer nogle rigtigt fede produktioner og prøver at rappe fra en position, vi ikke hører fra hver dag. Næste gang måtte han bare godt sætte lidt mere ild til glansbilledet".