Books / nonfiction for children / løft og kig

Dyrebørn


Description


Billedbog med flapper. Se hvordan forskellige dyreunger bliver født. Følg deres liv i haven, stalden, skoven, søen og på engen. Hjælp dyreungerne med at finde deres mor ved at følge hendes spor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2009

By

By

Pia Boisen Michelsen

d. 8. Dec. 2009

Lille tysk fagbilledbog om dyreunger for børn fra ca. 4-6 år. Bogens udseende med tykke papsider og flapper signalerer en yngre målgruppe, mens teksten er rettet mod de store billedbogslæsere. De blandede signaler betyder nu ikke så meget, så længe bogen ikke placeres blandt pegebøgerne.

Dyrebørn er en del af serien Min første fagbog som indtil videre omfatter 13 bøger om natur, teknik, historie og mennesket. Bogen er lille og kvadratisk med spiralryg, tykke papsider og flapper. På de otte opslag kan man bl.a. læse om, hvordan forskellige dyr bliver født, hvor de bor og hvad de skal lære. Dyreungerne omfatter både kæledyr og bondegårdsdyr, samt vilde dyr og insekter på engen, i skoven og i søen. Sidste opslag er en lille leg, hvor man skal finde en dyreunges mor ved at følge dyresporene over på den anden side af opslaget. Illustrationerne er tegnet i en sød naturalistisk blyantsstreg, som er farvelagt med dæmpede akvareller.

Der bliver udgivet en del billedbøger om dyreunger med både fotos, tegninger og flapper. En lignende bog er fx Hos dyreungerne, 2009, fra 5-7 år. Dyrebørn ligger i den bedre ende af udgivelserne med sin blanding af søde tegninger, spændende oplysninger og velfungerende flapper.

Fagbilledbog med flapper om dyreunger for det store billedbogspublikum. Bogen ligger i den bedre ende af dyrebøgerne, trods sine blandede målgruppesignaler.



Information and editions