Books / nonfiction / billedværker

DyreDamer


Description


Præsentation af 7 danske og 2 svenske samtidskunstnere - alle kvinder i alderen 30-40 år. De har alle forholdet mellem menneske og dyr som overordnet tema, men udtryksformerne er meget forskellige. Lige fra papirklip til raritetskabinet og porcelænsskulptur m.m.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. June 2011

By

By

Ann Luther Petersen

d. 23. June 2011

Udstillingskataloget er oplagt for udstillingens besøgende, men kan også være interessant for andre i forhold til samtidskunst og det kulturhistoriske aspekt af forholdet mellem menneske og dyr.

Kurator Birgitte Agersnap præsenterer 7 danske og 2 svenske samtidskunstnere - alle kvinder i alderen 30-40 år. Alle har forholdet mellem menneske og dyr som overordnet tema, men udtryksformerne er meget forskellige. Lige fra papirklip til raritetskabinet og porcelænsskulptur m.m. Kunstnernes fødselsår, by, uddannelse og seneste udstillinger oplyses også. Kataloget slutter med et kulturhistorisk essay af historiker, ph.d. Anne Katrine Gjerløff om relationen mellem menneske og dyr. Hun omtaler bl.a., hvordan man gennem tiden har opfattet hunden og aben, og påpeger hvordan paralleller mellem kvinder og dyr ofte fremhæves i kunsten. Sort-hvide fotos af kunstnerne samt farvefotos af værkerne. Sproget er primært holdt i en akademisk tone. Der er dog enkelte slåfejl som næstehorn og vindundere. Til sidst litteraturliste.

Mht. samtidskunst, der omhandler dyr, kan udstillingskataloget Walton Ford : Louisiana contemporary fra 2010 fremhæves. Er det den kulturhistoriske vinkel, man ønsker, er bogen Dyrenes historie fra 2008, der fx behandler dyrenes rolle i kunsten og forholdet mellem dyr og menneske, relevant.

Kataloget tilføjer en teoretisk og kulturhistorisk dimension, der tematisk spiller fint sammen med præsentationerne af værkerne.