Books / nonfiction for children

Dyrenes liv - frøen


Description


Billedbog. Vi følger den butsnudede frø året rundt, fra den vågner af vinterdvalen, og ser haletudserne blive klækket, vokse sig store og blive til rigtige frøer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Dec. 1999

By

By

Susanne Thøfner

d. 14. Dec. 1999

Vi følger den butsnudede frø året rundt, fra den vågner af vinterdvalen, og ser haletudserne vokse sig store. Teksten suppleres af de yderst detaljerede, farvemættede og naturalistiske farvekridtstegninger, der optager 3/4 af siderne. Bogen afsluttes med et kort factsafsnit om den butsnudede frø, interessante oplysninger om frøer fra hele verden samt en lille ordliste og et stikordsregister. Denne nydelige bog viser to store frøer på åkandeblade på sit indbydende forsidebillede. Teksten er mundret og factsfyldt, et stykke usentimentalt sagprosa, der giver en almen viden om frøer og haletudser. Vi har andre bøger om frøer og padder, men denne bogs force er de meget smukke og gennemførte illustrationer, der uddyber teksten fint. Bogen kan selvlæses fra ca. 10 år, men den egner sig især til oplæsning fra ca. 5 år og vil egne sig fint til børnehaver o.l., hvor man prøver at have haletudser i akvariet.


The libraries' assessment

d. 14. Dec. 1999

By

By

Steen Agger (skole)

d. 14. Dec. 1999

I samme serie udkom tidligere på året bøger om odderen og sløruglen. Her drejer det sig om Danmarks almindeligste padde, den butsnudede frø. Bogen beskriver dens udseende og levevis. Vi hører om vintersøvn, føde, yngletid, æg, haletudsernes opvækst og de små frøers farefulde liv. Bagest findes faktasider, ordforklaring, litteraturliste og register. Illustrationerne består af en række smukke farvetegninger i naturalistisk stil. Teksten er næsten poetisk og fyldt med beskrivende tillægsord. Bogen er af engelsk oprindelse, og jeg bliver nødt til at indskyde, at illustrationerne ikke ligner en dansk dam i frøernes yngletid (ultimo marts) og at der findes oplysninger, der ikke er biologisk korrekte, men det ødelægger ikke indtrykket af en smuk bog, der primært er til oplæsning for børn fra 5 år. Selvlæsning fra 4. klassetrin. Blandt andre bøger om padder kan nævnes Padder (1999) i serien Lette Flachsbøger og den lidt fyldigere Hvad er en padde fra 1996.



Information and editions