Eddie

Alene titlen, Eddie - the sleepwalking cannibal signalerer ønske om horror i kultklasse, og filmen rammer med en blanding af morbid humor, let splatter og kunstnersatire da også genrens aficionados. Men især sidstnævnte ingrediens samt det forhold, at Thure Lindhardt er hovedkarakteren i denne dansk-canadiske co-produktion udvider målgruppen til det publikum, som holder et vågent øje på nye, skæve film.

Lars Olafssen er en ung dansk billedkunstner, der er gået i stå og derfor tager arbejde som lærer på en canadisk kunstskole i en snedækket flække, hvor kragerne for længst er vendt om. Han genfinder pludselig inspirationen, da hans sambo Eddie viser sig at være søvngænger, der i drømmetilstand slår dyr og senere mennesker ihjel. Lars tænder på de gruopvækkende begivenheder og skaber mesterværker på stribe! Og pirker derfor til samboens natlige drifter og bedrifter! Et handlingsreferat afslører ikke, at filmen med sit kunstsyn faktisk har underfundig lune og underbygger sin makabre påstand om sammenhæng mellem blod og kunst ved på lydsiden at servere operapartier, hvor blodet flyder.

Det snehvide landskab står som kontrastrig kulisse til rødt blod ganske som i Coen-brødrenes Fargo, 1996, og Lars og Eddie kan ses som en dæmonisk udgave af makkerparret i John Steinbecks Mus og mænd, 1937, der er filmatiseret flere gange. Hovedværket om morderisk udnyttelse af en søvngænger er Robert Wienes ekspressionistiske klassiker Dr. Caligaris kabinet, 1920.

Interessant, men ikke uomgængelig.

Read the full assessment