Books / fiction for children

Eds første kamp


Description


Nils farer vild i den canadiske ørken på jagt efter fossiler og besvimer af tørst og udmattelse. I besvimelsen forsvinder han i et drømmesyn tilbage til dinosaurernes tid og oplever de begivenheder, der forårsagede døden for det fossil, der lige er blevet fundet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jesper Holtoug

2007

Billedfagbog, der forsøger at forene den skønlitterære og den faglitterære genre og havner lige midt imellem de to stole. Er det fag eller fortælling, der er hovedærindet? Hverken sprog eller historie er spændende eller overraskende nok til rigtigt at indfange læseren. Historien handler om Nils, der er faret vild i den canadiske ørken på jagt efter fossiler og besvimer af tørst og udmattelse. I besvimelsen forsvinder han i et drømmesyn tilbage til dinosaurernes tid og oplever de begivenheder, der forårsagede døden for det fossil, der lige er blevet fundet. Der er masser af fagligt interessant stof at hente i bogen, der sagtens kan sælge sig selv, som det er, men rammefortællingen om en hovedperson, der falder i søvn og drømmer sig tilbage i tiden, forekommer temmelig konstrueret og er set så mange gange før, at den har mistet effekten. Bogen er gennemillustreret med fine, kornede billeder, der nøje ledsager fortællingen og letter forståelsen for læserne. Billederne er ikke særlig skræmmende, selvom det er ganske voldsomme kampscener mellem dinosaurer, der udspiller sig. Bogen er en del af en forlagsserie, der formidler faglig læsning om naturfaglige emner til de 9-12-årige.