"Der er en nogenlunde konstant stræben efter lyden af rock med vinden blæsende gennem det lange hår. Men ofte suser musikken i stedet ind i det ene øre og ud af det andet. På intronummeret, "The Factory Gates", bliver det ren pastiche og svært at afgøre, om bandet forsøger at gøre grin med sig selv eller sit publikum. Bedst er Kaiser Chiefs faktisk på pladens mest stille nummer, "Coming Home", der lyder af afdæmpet britisk 1980'erpoprock".