Books / fiction / roman

Efter dig, Max


Description


Max og Isaac er siamesiske tvillinger og optræder i cirkus rundt omkring i mellemkrigstidens Europa. Det er ikke let at være vokset sammen, når man vil noget forskelligt og forelsker sig i forskellige kvinder.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 4. July 2013

By

By

Lone Krøgh

d. 4. July 2013

Farverig og fabulerende finsk debutroman om et par udsvævende siamesiske tvillinger i mellemkrigstidens Europa. Den kan læses for underholdningens og historiens skyld alene og for fascinationen af det burleske, men også som en allegori over forholdet mellem normalitet og afvigelse.

Max og Isaac bliver født som siamesiske tvillinger i Tyskland i begyndelsen af 1900-tallet. De vokser op hos en tante, som modvilligt sælger dem til cirkus. Her optræder de med deres medfødte skavanker og kommer sammen med andre af naturens groteske afvigere rundt i Europa, hvor de frekventerer kabaretter og bordeller. I Helsingfors stifter de ret forskellige tvillinger Max og Isaac bekendtskab med den charmerende og letlevende Iris, som den ene forelsker sig i, mens den anden foragter hende. Efter dig, Max er en velskrevet roman, der kommer rundt i mange af menneskesindets krinkelkroge, men samtidig kan de mange optrin, som grundlæggende ikke tilføjer hverken handling er personkarakteristik afgørende nyt, virke en smule trættende i længden.

Dette er finske Leena Parkkinens (f. 1979) prisvindende debutroman. Den kan minde om svenske Lotta Lundbergs Skynd Dem, kom og se!, 2007, som handler om omrejsende dværge i 1930'ernes Tyskland.

Med vægt på det groteske og burleske fører denne underholdende og farverige roman læseren rundt i mellemkrigstidens Europa, som det ser ud fra et par siamesiske tvillingers perspektiv. I hænderne på den rette læser er det en godbid, mens andre vil kede sig bravt.


litteratursiden.dk

d. 6. Sep. 2013

By

By

Anne Klara Bæhr

d. 6. Sep. 2013

Gribende og yderst velskrevet debutroman om de siamesiske tvillinger Max og Isaac, der lever af at optræde i diverse freak shows i 1920’ernes Europa. Når man er siamesiske tvillinger er hemmeligheder ...


Jyllands-posten

d. 17. Sep. 2013

By

By

Peter Adolphsen

d. 17. Sep. 2013