Efter fem år

Peter er tretten år første gang han besøger sin kusines gods. Da han vender tilbage efter fem år synes alting forandret, særligt de mennesker, han troede han kendte. Men måske også ham selv? Til læsere af romaner om tidens foranderlighed.

Året er 1919 da Peter på godset i Schweiz bliver vidne til beboernes livsskæbner. Gartnersønnen Robert, en melankolsk og spirrende kunster, efterlades i en tilstand af tomhed, da hans strenge og alkoholiske far dør. Robert gifter sig med den reserverede og kølige præstedatter Isolde, der imidlertid er hemmeligt forelsket i sin egen onkel. Isoleret i sin hjertesorg over ugengældt kærlighed lader den syge og nervøse kusine Victoria tiden og mulighederne flyve forbi. Alle deler de samme skæbne af bristede illusioner, og i midten af det hele står Peter og bliver hvirvlet mere og mere ind i dem.

Bogen kredser om foranderligheden som tematik, og om hvordan tiden ændrer menneskers syn på verden, hinanden og ikke mindst sig selv. Stemningen er melankolsk, men aldrig nedtrykkende. Det skyldes især den sproglige balance mellem historiens ustabile karakterer og Peter som den klarsynede fortæller, der hele tiden leverer fremragende personkarakteristikker. Bogen kan med dens universelle og altid nærværende tematik betragtes som en klassiker.

Stefan Zweigs Verden af i går (Ved Preis og Monrad) er et andet pragteksemplar på, hvordan tiden kan overhale den blinde optimisme, og pludselig er det for sent.

Read the full assessment