Efter min mening

Frederik Dessau starter denne samling essays med nogle betragtninger over, hvordan det er at skulle fylde 80 år næste gang han fylder. Han er rimeligt godt tilfreds med, hvad han har nået i livet, og han har fået konverteret sin "dødsangst til medlidenhed med de efterladte". På sin sædvanlige facon forholder han sig filosofisk, etisk, æstetisk osv. til hverdagens små og store begivenheder. Selvom han måske ikke over årene har ændret sine synspunkter radikalt, er der dog stadig nye ting at reflektere over. Der er bl.a. overvejelser over opgøret med nazismen og stalinismen efter murens fald, over den enorme mediedækning af nationale og internationale begivenheder (ofte med vidt forskellige konklusioner) og over rejseliv og frygt for terrorisme. Der er bl.a. betragtninger over ligheder og uligheder mellem de forskellige religioner, over straf og retfærdighed, over frihedsbegrebet og over usammenhængen mellem menneskehedens materielle og mentale udvikling. Og han har små fortællinger om sundhed og sygdom og om familie og kønsroller. Der står mange gode ting i denne lille samling, men essaysamlinger kræver en ekstra formidlingsindsats rundt på bibliotekerne.

Read the full assessment