Books / fiction / digte

Efter vi har klædt hinanden af : sekvenser


Description


Digtene, der udtrykker en erotisk besættelse, foregår i København og i Frankrig.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Jan. 2014

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 16. Jan. 2014

Det er moderne, meget kortfattede erotiske digte.

Bogen er skabt i en symbiose med Anne Mari Borcherts Please enjoy my woods, der ligesom denne samling kaldes sekvenser. Catherine Francois, som har skrevet disse sekvenser, har også stået for forsidebilledet af fasanfjer sammen med Una MacDonald. Samme forsidebillede og bogens øvrige fotos går igen hos Anne Mari Borchert blot som negativer. Digtene i denne samling udtrykker nærmest en erotisk besættelse, eller som C.F. skriver, forsøger at sætte følelser ind i systemer. Stederne er overskrifter for de enkelte digte: sengen, ved siden af sengen, på gulvet, tæt på døren osv. Der er kun de to elskede i digtene og ingen verden udenfor: "Dit ar var en åben dør/ engang/ som mine fingre nu lister igennem/ En sti af sting/ ind til dig...". Men på et tidspunkt sker der det, at jegpersonen må rejse til Frankrig. De rejser sammen til et hus i bjergene; men den elskede befinder sig ikke godt og rejser hjem før tid: "Kulden i alt det/ der ligger under/ din hårde hud/ tør ikke op// Jeg stopper og fylder varme ord/ ned i din betændte øregang...". Senere følger jegpersonen efter, og de to er sammen igen. Måske er omverdenen i form af her Kødbyen og musikken mere til stede nu.

For nylig kom Nanna Lundgaard Arbøls Under Cassiopeia, om lesbisk kærlighed. F.C.s erotiske digte kommer længere ind under huden og har langt flere nuancer med.

Om digtene er lesbiske eller ej er underordnet. Det er spændende og nuancerede erotiske digte.


Weekendavisen

d. 14. Mar. 2014

By

By

Caspar Haarløv

d. 14. Mar. 2014