Books / fiction for children / dyrefortællinger

Egernets hemmelige hule


Description


Billedbog. Egernet samler frugter og bær i en hemmelig hule. Dets vinterforråd er meget større end nødvendigt, men da de andre dyr sulter, vil det ikke give dem noget af maden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 1999

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 4. Feb. 1999

Denne billedbog er af den gode gammeldags slags i. Her er flotte naturalistiske akvareller, der viser skoven i al dens pragt året rundt - her er søde vellignende dyr og en historie, der er let tilgængelig med en god morale. Egernet får den ide, at gemme frugter og bær for at have nok til sig selv til vinteren. Den hamstrer meget mere end nødvendigt, og da vinteren kommer, og alle skovens dyr sulter, vil den ikke hjælpe de andre med mad. Da den tvinges til at åbne sit forrådskammer er al frugten muggen, så ingen, heller ikke egernet selv, får gavn af maden. Året efter har egernet lært kun at gemme nødder og agern. Derved tager den ikke maden fra de andre dyr, og nødderne kan holde sig vinteren over. Historien vil kunne danne baggrund for en snak med de 3-7årige om at fodre dyrene om vinteren, men der vil også være anledning til en snak om at hjælpe andre og ikke kun tænke på sig selv, og dermed tvinges børnene nok også til at tage stilling til det rigtige i, at nogle mennesker har for meget mad, mens andre sulter. Alt i alt en vellykket billedbog for de 3-7årige.


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 1999

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 4. Feb. 1999

Billedbog for de yngste i skolen. Ved hjælp af nogle helt vidunderlige, store og naturtro akvareller og en let forståelig tekst fortælles her om et lille hanegern. Teksten har en fin morale om, at man ikke kun skal tænke på sig selv. Bogen er velegnet både som oplæsnings- og selvlæsningsbog. Den handler om et egern, der samler forråd til vinteren. Forrådet består af frugter og bær, og han er i så god tid, at det hele er blevet muggent, inden vinteren for alvor sætter ind. Før det sker, har mange af skovens andre dyr bedt om lidt af egernets forråd. Han har nemlig samlet så meget, at der ikke er nok til, at de andre dyr kan blive mætte. Men han afviser dem og de bliver vrede. Samtidig med at han opdager sit ødelagte og uspiselige lager, bliver han jaget ud af skoven af de vrede dyr. Da han efter vinteren vender tilbage, finder han ud af at gemme noget andet, nemlig nødder og agern. Så slår han flere fluer med et smæk: de andre dyr kan beholde bær og frugter, de bliver ikke uvenner, og egernet selv har fået skaffet et holdbart forråd.



Information and editions