Denne bog er ofte blevet citeret i de sidste års kvindefrigørelseslitteratur, især afsnittet om, hvorfor Shakespeares søster ikke blev digter. Nu får vi så bogen med 45 års forsinkelse, men stadig levende, aktuel og befriende ved sin holdning. Virginia Woolf er blevet bedt om et foredrag om kvinder og skønlitteratur. Det fører hende ind på tanker om, hvorfor kvinder så sent har gjort sig gældende i kunst, videnskab m. v. Hendes hovedtese er, at for at kunne skabe, må man have .eget værelse og 050 pund om året«, d.v.s. være uafhængig og kunne være uforstyrret, og det er der så få kvinder, der har kunnet - og kan. Det, man ikke har set citeret, men som er nok så vigtigt at bemærke, når man sammenligner med nyere litteratur om emnet, er hendes tanker om kunstner og køn: »det er skæbnesvangert for nogen, der skriver, at tænke på deres køn. Det er skæbnesvangert at være mand eller kvinde ene og alene ... for hvad som helst, der skrives med bevidst mangel på ligevægt er svangert meden ilde skæbne - det vil dø hen.« - Sproget og stilen er en nydelse, oversættelsen ligeledes, den ideelle bog, som kan læses af alle og vil blive påskønnet af selv de meget kræsne.