Books / fiction / roman

Ej blot til lyst : science fiction


Description


I fremtiden bliver sexrobotter meget menneskelige, men hvad sker der, hvis rigtige mennesker knytter sig for meget til dem? Få et muligt svar i denne erotiske science fiction-roman.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2021

By

By

Michael Olsen

d. 26. Feb. 2021

I fremtiden bliver sexrobotter meget menneskelige, men hvad sker der, hvis rigtige mennesker knytter sig for meget til dem? Få et muligt svar i denne erotiske science fiction-roman.

"Ej blot til lyst" er en historie om, hvordan en forøget forståelse af kunstig intelligens og teknologiske kraftspring gør det muligt at skabe meget menneskelignende sexrobotter i slutningen af det 21. århundrede. Disse robotter udstyres med love, der skal sørge for, at de ikke skader mennesker, men også, at de gør deres bedste for at tilfredsstille de kunder, der benytter sig af sexrobotternes ydelser. Efter hvert job går robotten tilbage til firmaet bag og får slettet hukommelsen og ændret udseende for at blive klar til næste job. Men hvad sker der, når robotterne bliver lidt for menneskelige i deres kunders øjne?.

Historien i "Ej blot til lyst" er nærmest delt op i to dele, hvor første halvdel forholdsvis eksplicit fortæller om sexrobotternes job og deres ydelser for firmaet. Anden halvdel dykker mere ned i de etiske og filosofiske dilemmaer, der kan opstå ved menneskets møde med sådan en teknologi. Desværre virker sex-delen for dominerende og dialogen lidt for flad. Det kommer til at skygge for bogens diskussion om de etiske problemstillinger og robotlovene.

Isaac Asimov var den oprindelige ophavsmand bag de tre robotlove, der kan læses om i Robot.