Books / nonfiction for children / idebøger

Ej sikke leg : legebogen for de 1-6 årige


Description


100 legeforslag, der er en blanding af nyudviklede og kendte lege med et tvist, der gør dem egnede til at udvikle barnet motorisk og sprogligt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2008

By

By

Jette Landberg

d. 4. Nov. 2008

Henvender sig til småbørnsforældre, men også fx pædagoger, der arbejder med børn fra 1-6 år, kan have nytte af de inspirerende idéer til varierede lege med enkle midler.

De to forfattere, der er henholdsvis tekstforfatter og ergoterapeut, udgav i 2005 Leg med din baby. Bogen her følger op med lege beregnet for børn fra 1 til 6 år. De 100 legeforslag er en blanding af nyudviklede og kendte lege med et tvist, der gør dem egnede til at udvikle barnet motorisk og sprogligt. De er forsynede med oplysninger om varighed, udstyr og antal deltagere. Her er lege for børn og voksne, lege som børn kan lege sammen, lege for flere generationer, lege til børnefødselsdage, til stranden og køreturen. De er alle skruede sammen, så de stimulerer barnets motorik og udvikling. Efter en indledning om hvad leg betyder for barnet, følger afsnit med lege, der er egnede for børn på bestemte alderstrin, til slut afsnit med lege, der er gode konfliktløsere og idéer til legesteder.

De fleste andre legebøger indeholder lege for lidt ældre børn fx Halli Hallo, 2003 fra 11 år eller Ida Toldbod: Politikens store legebog, 2006, der også er for større børn og med langt flere remedier end denne. Helle Lindahls bog Leg og lær året rundt, 2006 går fra 3 år og opefter og indeholder meget andet end bevægelseslege.

Et godt bud på en legebog med udviklende og sjove lege for de mindste. En guldgrube for alle, der trænger til ny legeinspiration for en aldersgruppe, der ikke findes så meget for.