Books / nonfiction / bibliografier

Eksponeret : grænser for privatliv i en digital tid


Details

Latest edition, Bog


Language
dansk
Scope
278 sider
Released
2018
Contributions
Genre and form
bibliografier

Description


Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver bl.a. brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning for politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når vi som individer bliver stadig mere transparente, og forvaltningen bliver stadig mere uoverskuelig? Og hvordan undgår borgerne, at staten også får indsigt i vores sociale relationer og vores seksuelle orientering? Også virksomhederne ved stadigt mere om den enkelte, for deres økonomi er i stigende grad baseret på at indsamle og kortlægge så meget data som muligt om os. Men hvordan undgår vi, at alle vore data – som vi villigt stiller til rådighed på sociale platforme – bliver brugt til at forudsige vores adfærd, profilere os og sælge oplysninger om os? Hvordan kan det enkelte menneske få kontrol over sine data? Og kan vi opretholde tilliden til offentlige og private institutioners brug af data, hvis vi ikke har nogen indsigt eller kontrol. Kort sagt: Hvordan sikrer vi, at vi kan beskytte vores privatliv i en Big data-tid? Disse spørgsmål og mange flere bliver undersøgt i bogen Eksponeret, der præsenterer aktuelle danske og internationale udfordringer i en vidensbaseret og tilgængelig form. Bogen skal bidrage til at kvalificere, nuancere og problematisere de mange spørgsmål, der stilles til retten til respekt for privatliv og databeskyttelse, herunder diskutere risici og potentialer med udgangspunkt i aktuelle cases. Antologien rummer i alt 16 bidrag fra toneangivende, danske eksperter, som behandler helt centrale og aktuelle problemstillinger på området.

Content

Samfundets interesse i big data (Mette Hartlev: Sundhedsdata sætter patienters privatliv under pres. Birgitte Arent Eiriksson: Social digital kontrol er på kant med borgernes ret til privatliv. Birgitte Kofod Olsen: Den smarte by kigger med. Anja Møller Pedersen: Når al kommunikation bliver gemt) ; Den datadrevne økonomi (Rikke Frank Jørgensen: Når informationsøkonomien bliver personlig. Pernille Tranberg: Digitalt selvforsvar er nødvendigt. Gry Hasselbalch: Kunstig intelligens efterlader dataetiske spørgsmål) ; Cybersikkerhed (Lene Wacher Lentz: Efterforskningens grænser på internettet. Kim Aarenstrup: Digital tryghed er mere end beskyttelse af privatlivet. Morten Rosted Vang: Har du husket at låse døren til internettet? Cybersikkerhed med respekt for grundrettigheder / Rikke Frank Jørgensen, Jesper Lund og Birgitte Kofod Olsen) ; Tilsyn og kontrol (Pernille Boye Koch: Kontrollen med FE og PET er begrænset. Hanne Marie Motzfeldt: Retssikkerheden bør følge med den automatiserede forvaltning. Lone Glahn: Rigsrevisionens kontrol af it-sikkerhed. Henrik Udsen: Effektivt tilsyn med persondatabeskyttelsen er en udfordring


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 4. May 2018

By

By

Sanne Mendel

d. 4. May 2018

Yderst aktuel og velskrevet bog om problematikken omkring sikring af privatlivets fred i en digital tid. For læsere som ønsker at blive klogere på datasikkerhed og på de risici som er forbundet med at leve i en digital tidsalder.

Bogen ønsker at diskutere de risici som den digitale tidsalder rummer. Den indeholder 15 bidrag fra danske eksperter indenfor området og er opdelt i fire temaer: Et afsnit som går i dybden med det offentliges brug af data, et om den kommercielle udnyttelse af personoplysninger, et om cybersikkerhed og et afsnit om tilsyn og kontrolmekanismer. Flere forskellige emner behandles i bogen som fx digital tryghed og sikkerhed, cookies og kunstig intelligens. Der er en introduktion til hvert tema og til sidst i bogen er der en oversigt over alle bogens forfattere.

En velresearchet og veldokumenteret bog som er rig på kildeangivelser og dokumenterede informationer. En vigtig bog at læse for enhver som er digitalt aktiv.

Ønsker man at læse mere om retssikkerhed og privatlives fred i en digital tid, så står Rikke Frank Jørgensen og Birgitte Kofod Olsen også bag bogen Overvågning eller omsorg.


Journalisten

2018, nr. 11

By

By

Brigitte Alfter

2018, nr. 11


DJØF-bladet

Årg. 42, nr. 7 (2018)

By

By

Anette Høyrup

Årg. 42, nr. 7 (2018)


Social kritik

Årg. 30, nr. 155 (2018)

By

By

Klavs Birkholm

Årg. 30, nr. 155 (2018)