Books / nonfiction

Ekspres-slank : en udrensningskur


Description


Én-dags fastekur med kostplaner for tiden før og efter kuren, samt oplysninger om udrensning og afgiftning.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2005

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 29. Nov. 2005

Omsider en slankebog, der for alvor skiller sig ud fra mængden. Bogen indeholder bl.a. en velargumenteret kritik af de kulhydratfattige kure, der de senere år ellers har været løsningen på den omsiggribende fedmeepidemi. Den proteinrige, fiberfattige kost ødelægger fordøjelsen og gør mennesker alt for følsomme overfor vægtstigninger i samme øjeblik, de begynder at indtage kulhydrater igen. Værst af alt: de store mængder kød, fisk, ost o.l. er fyldt med pesticider og andre miljøbelastende stoffer, som ophobes i organismen og blokerer for vægttab. Faktisk udråber hun forureningen som værende en af de vigtigste årsager til fedmeepidemien. Svaret er, mens vi venter på en politisk løsning, som nok kan have lange udsigter, udrensning. Forfatteren, der er professor og diætist og har skrevet over 20 slankebøger (ikke oversat til dansk) har udviklet en udrensningskur, der varer sammenlagt et par uger. Først en uge med en lever- og tyktarmsstyrkende kost. Kulminationen er en fastedag, hvor man drikker vand og en særlig krydret tranebærdrik. Herefter 3-4 dage med yderligere diæt. Nu skulle kroppen være godt renset for uvedkommende stoffer og befriet for 2-4 kg. Trangen til dårlig kost er forsvundet og man er klar til yderligere vægttab. Bogen argumenterer overbevisende og indeholder grundige beskrivelser af, hvordan man griber udrensningen an. Passager i bogen er tillempet danske forhold.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 2 (2006)

By

By

Hanne Smedegaard

Årg. 151, nr. 2 (2006)