Books / nonfiction for children

Ekstreme dinosaurer


Description


Masser af fakta om dinosaurer. De største, de mindste, de klogeste, de farligste osv. Med fokus på det ekstreme, er det næsten en slags rekordbog om dinosaurer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2008

By

By

Bo Knudsen

d. 15. Sep. 2008

Ekstremt indbydende bladrefagbog om dinosaurer. Flot forside. Selvlæsning fra ca. 11 år, oplæsning fra ca. 7 år og billedkigning for alle. Lystlæsning.

Flotte fagbøger i gruppe 55.5 har vi haft i mange år, men her er alle effekter taget i brug, og hver en dinofan må lade sig besnære. Opslagene ligner opslagstavler af dinoskind med fotos og papirlapper sat fast med nipsenåle eller klæbet op. Og mens knogler og kranier ser ud til at ligge direkte på papiret, fungerer siderne samtidig helt traditionelt med tekst og dramatiske farveillustrationer. Det hele på én gang. Nul logik, men garanteret populært hos små og halvstore drenge. Hertil kommer at de tykke papsider kan slås ud og har pop-up-effekter og bevægelige dele. Der er blot fire løsdele, bl.a. to plakater. Som titlen fortæller, er der fokus på det ekstreme: Størst, mindst, klogest, farligst osv. Det er nærmest en rekordbog om dinosaurer.

Mht. layout ser bogen her og fx Berømte pirater (2007/25) meget ens ud. Begge er oprindelig udgivet af forlaget "Carlton Books". Der er også tydeligt slægtskab til bøgerne med endelsen "ologi", fx Piratologi 2007, som dog har en helt anden logisk brug af effekterne. Mht. indhold findes bogens oplysninger også i bibliotekets øvrige bladrefagbøger.

Meget effektfuldt layout og kun få løsdele. Guf for drenge og deres fædre. Bogen kommer ikke til at samle støv på børnebiblioteket.



Information and editions