Books / fiction / digte

Eline, duedronningen


Description


26 fortællende digte som samlet udgør et kærligt og respektfuldt portræt af forfatterens mormor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2015

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. Mar. 2015

Fortællende digt om forfatterens mormor, der vokser op med 17 søskende på Viborg-egnen i starten af det 20.århundrede. For dig som læser digte eller har mod på anderledes slægtshistorie.

Fortællende digtsamling, hvor forfatterens mormor portrætteres lyrisk. Samlingen består af 26 digte i prosaform som beskriver Eline Berdine Bülow Skovborgs liv fra hun fødes 1899 til hun dør i 1979. Digtene følger Elines liv fra barndommens mix af afsavn, smerte og glæde til giftemål med Frederik og deres liv sammen på Brendekilde Mølle, hvor de sammen får 4 børn. Eline går til foredrag med Thit Jensen, der kontroversielt taler om svangerskabsforebyggelse: "Thit Jensen havde en mission/ Ingen kvinde skulle føde så mange børn som hendes egen mor/ der fødte 12 og blev slidt op/ lige som Elines mor." Eline avler høns og duer og kaldes "Duedronningen". Det er også titlen på det afsluttende digt, hvor Eline sidder gammel og dement på et plejehjem.

En fin samling med et vigtigt budskab om kærlighed, respekt og forståelse til dem, som kom før i ens slægt.

Kan bedst sammenlignes med forfatterens egne samlinger, hvor Sangen om KettyTranernes hemmelighed fortæller om hendes mor og Tranernes hemmelighed om hendes oldemorKan bedst sammenlignes med forfatterens egne samlinger, hvor Sangen om Ketty fortæller om hendes mor og om hendes oldemor.



Information and editions