Books / fiction for children / dyrefortællinger

Ellas bad


Description


Billedbog. Elefantungen Ella har det meget varmt. Den vil gerne køles lidt ned. Men den frække stork driller. Mon Ella kan narre storken?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Mar. 2014

By

By

Bo Knudsen

d. 21. Mar. 2014

Tre små billedbøger der kan lægge op til en snak om begreber og enkle problemstillinger med de ca. 2-3-årige, hjemme eller i institutionen.

Fotos af dyr er sat ind på tegnede, helt enkle baggrunde uden detaljer. I Bananmonsteret skræmmer chimpansen Charlie sin lillebror med historier om monstre, men bliver selv mest bange. I Pas på, Unge keder Unge sig og går derfor på opdagelse og bliver væk. I Ellas bad vil elefantungen køles ned, men storken driller. Dyrene er helt menneskeliggjorte i tanker og handlinger. Teksten er ganske kort og udmærket at læse højt. De små hverdagshistorier kan overføres til de ca. 2-3-åriges egen hverdag, og kan lægge op til samtale. Bogens sidste side har forslag til forældre og pædagoger om dialog og aktiviteter, fx at opføre historien som et lille skuespil.

Teknikken med fotos på tegnet baggrund er sjældent set. Helt almindeligt er imidlertid nuttede dyreunger som hovedpersoner i pege- og billedbøger. Her i DK har vi bl.a. Birde Poulsen, der tegner charmerende elefantunger, fx Se mig!, (11/20).

Historierne kan bruges til en lille snak om begreber som at drille og blive væk. Fotografiske dyr, der optræder menneskeligt, er jeg generelt skeptisk overfor, med mindre udførelsen har charme. Disse bøgers dyrefotos i et stiliseret og ensformigt landskab, finder jeg dog lidt kedelige.