Books / fiction for children / fantasy

Ellen Knivsbærer - den skibbrudne


Description


Ellen er en forældreløs pige, der bor i et lille fiskerleje, hvor hun er i tjeneste hos madmor og hendes mand. En stormfuld nat går et fremmed skib på grund, og en mand med en kniv med helt særlige egenskaber er blandt de overlevende. Første bog i spændende fantasy-serie i et nordisk vikingetids-univers. For læsere fra 10 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2023

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 3. Feb. 2023

Ellen er en forældreløs pige, der bor i et lille fiskerleje, hvor hun er i tjeneste hos madmor og hendes mand. En stormfuld nat går et fremmed skib på grund, og en mand med en kniv med helt særlige egenskaber er blandt de overlevende. Første bog i spændende fantasy-serie i et nordisk vikingetids-univers. For læsere fra 10 år.

Ellen er videbegærlig og kan godt lide at tale med sin ven, den syge og svagelige præstesøn, om alt det, han lærer. Da det fremmede skib går på grund, bjærger fiskerne de overlevende og vraggods fra skibet. En af de overlevende har bøger fulde af tegninger af menneskekroppen og mærkelige små knive og værktøj. Ellen kommer i besiddelse af en af hans knive, inden han bliver slået ihjel af de soldater, der sværmer til det lille fiskerleje efter skibbruddet. Det viser sig, at kniven har helt særlige egenskaber, og det er ikke tilfældigt, at den faldt i hænderne på Ellen.

Velskrevet romandebut. Personerne har mange lag, og både hovedpersonen og de mange bipersoner føles levende. Man mærker forfatterens historieinteresse i de små detaljer gennem bogen, fx beskrivelserne af de huslige sysler og fiskernes hverdag i et fattigt fiskerleje. Man aner, at vi kun får en forsmag på knivens magiske egenskaber og Ellens evner, og slutningen lægger op til en spændende 2'er.

Minder om serien "Pigen fra havet", hvor bind 1 er Ravmedaljonen, der også tager sin begyndelse i et fattigt fiskerleje med havet som et vigtigt element.