Books / nonfiction for children / interviews

Elsker - elsker ikke : om kærlighed og arrangerede ægteskaber


Description


Unge indvandrerkvinder beretter gennem interview om deres erfaringer og holdninger til arrangerede ægteskaber, som er en del af kulturen og hverdagen for mange unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 17. May 2000

By

By

Ulla Harne

d. 17. May 2000

Bogen omhandler de mange arrangerede ægteskaber, som vi næsten dagligt hører rædselsberetninger om i medierne. Forfatteren har undersøgt problemerne og blandt andet talt med mange unge indvandrerkvinder, som på den ene eller anden måde er berørt af de oftest islamiske traditioner. Det understreges, at der er forskel på tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, og at de også kan være lykkelige. Men meget tit er pigerne splittede mellem to kulturer, og de der vælger at flygte for at kunne leve som de selv vil, betaler ofte en meget høj pris i form af ensomhed og isolation fra familien, mens mange af dem, der ofrer sig for familien bliver ulykkelige. Efter en lang indledning om arrangerede ægteskaber generelt, følger en række anonyme interviews med unge kvinder, der fortæller om deres eget liv og hvordan de har levet med og undertiden løst de store problemer som splittelsen mellem to kulturer har påført dem. Bagest i bogen en række adresser på rådgivningscentre o.a. og nogle litteraturhenvisninger. Bogen ser indbydende ud og er illustreret med modelfotos af kønne, unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Henvender sig først og fremmest til andre unge og til de muslimske unges forældre, som ofte er uvidende om, hvordan det er at være ung i Danmark.


The libraries' assessment

d. 17. May 2000

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 17. May 2000

Mange indvandrere kommer fra lande, hvor der er tradition for arrangerede ægteskaber. Dette aktuelle tema behandles i denne debatbog, der indledes med en introduktion til emnet efterfulgt af et længere kapitel, der beskriver baggrunden for arrangerede ægteskaber. Derefter følger en række interviews med unge indvandrerkvinder i alderen 14-29 år. De er dels født i Danmark og dels i deres respektive hjemlande, og de kommer overvejende fra Balkan, Tyrkiet, Jordan og Pakistan. Gennemgående temaer i deres fortællinger er bl.a. respekten for forældrene og familien, kærlighed, tradition, ære og skam samt konflikten mellem generationer og kulturer. Bagest i bogen er der en oversigt over rådgivningsmuligheder samt liste over supplerende litteratur. Det er en både interessant, informativ og tankevækkende bog, der giver både positive og negative vinkler på traditionen. Teksten, der kan selvlæses fra 6.-7. kl. ledsages af s/h portrætfotos. I tilknytning til bogen foreligger der et opgavehæfte med spørgsmål og oplæg til diskussion. Bogen kan dels bruges til selvstændig læsning og dels som fælles udgangspunkt for debat i folkeskolens ældste klasser samt på gymnasieniveau.


Socialpædagogen

Årg. 58, nr. 2 (2001)

By

By

Line Hundebøll

Årg. 58, nr. 2 (2001)


Børn & bøger

Årg. 53, nr. 4 (2000)

By

By

Kurt Kristensen

Årg. 53, nr. 4 (2000)


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 23 (2000)

By

By

Annette Westrup

Årg. 117, nr. 23 (2000)