Books / nonfiction for children / øvelser

Elvas magiske skattekiste : et yogaeventyr for børn


Description


Elva har mistet sin skattekiste. Igennem yogaøvelser, hvor man forvandler sig til både dyr og ting, kan man hjælpe med at finde skattekisten igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2016

By

By

Stine Veisegaard

d. 29. July 2016

Tag med på en rejse til Elvas drømmeland, hvor du skal hjælpe hende med at finde hendes forsvundne skattekiste. Undervejs skal du forvandle dig til forskellige dyr eller genstande. Men bare rolig. Bogen er fyldt med yogaøvelser, der kan hjælpe. For børn på 4-8 år og deres voksne.

Elva bruger skattekisten, når hun er ked af det eller bange. I kisten kan hun nemlig lægge dårlige tanker, og tage nye og bedre op. For at hjælpe Elva med at finde kisten, skal man igennem 11 forskellige yogaøvelser. Fx skal man forvandle sig til en slange, løve eller en bro. Forrest er en introduktion, hvor der står, at bogen bør læses op af en voksen, og at øvelserne enten kan laves i grupper eller med et enkelt barn. Bagerst er en detaljeret beskrivelse af yogaøvelserne. Undervejs illustrationer, der støtter op om bogens eventyr og selve yogaøvelserne er skrevet med tydelig sats. Forfatteren er uddannet yogainstruktør og pædagog.

Ideen med at kombinere eventyr og yoga er rigtig god. Et par enkelte steder virker historien lidt langtrukken, men yogaøvelserne er i et let sprog med tydelige og farvestrålende illustrationer. Derfor kan bogen også anvendes som instruktionsbog til voksne, der gerne vil have nogle ideer til yogaøvelser for børn.

Der er udgivet flere bøger, der kombinerer en historie med yogaøvelser. Fx Fido og Fugls forunderlige rejseEvigglads eventyrlige afspænding og Evigglads eventyrlige afspændingDer er udgivet flere bøger, der kombinerer en historie med yogaøvelser. Fx Fido og Fugls forunderlige rejse og .